Vores historie

Hougaard og Koefoed A/S fejrede den
1. december 1998 50 års jubilæum

Forhistorien

Der var engang to mænd, som havde lært hinanden at kende i Amerika. Den ene var Poul Hougaard, født 14/7 1912 i København, som søn af kunstmaler Peter Hougaard. Poul blev student på Schneekloths skole og i 1937 kandidat fra Danmarks Tekniske Højskole i maskinkonstruktion. I 1937 blev han ansat hos Burmeister & Wain, og i 1939 tager han til USA, hvor han bliver ansat hos Baldwin Locomotive Works. De opdager hurtigt hans særlige matematiske evner og gør ham til chefberegner af diesellokomotiver.

Den anden var Thorkild Koefoed, født 23/5 1904. Han var søn af en teglværksbestyrer på Skævinge teglværk, og han blev i 1928 uddannet som stærkstrømsingeniør på Københavns Teknikum. I 1929 tager han til New York som ansat hos F.L. Smidth & Co, og efter adskillige jobs bliver han ansat i samme firma som Hougaard. De udvikler et nært venskab, og foretager en del rejser sammen. Fanget af krigen på den anden side Atlanten vender de først hjem til Danmark i 1946.

Koefoed´s Værktøjsfabrik

Koefoed havde med familiens hjælp startet en virksomhed op med to ansatte i lejede lokaler hos en onkel, som ejede Bülow Automobiler på Toldbodvej 6. Her skulle fremstilles knibtænger, for det var der stor mangel på. De blev sænksmedet hos B&W, og fræset, slebet og nittet i Koefoed´s Værktøjsfabrik, som den hed. Svingpressen, der har nittet 50.000 knibtænger med håndkraft, er bevaret som et klenodie fra firmaets ældste maskinpark.

Markedet for knibtænger ændredes, og de to gamle venner blev enige om at starte en ny virksomhed, der skulle producere husholdningsvægte med en nøjagtighed på plus minus 2 gram, så den kunne godkendes til afvejning af babymad. Det var skrappe krav til en balancevægt dengang.

Grundlæggelsen af Hougaard & Koefoed Maskinfabrik

1. december 1948 blev selskabet stiftet som et interessentskab, og Hougaard begyndte at konstruere vægten hjemme i privaten på C.F. Richsvej. Der blev fremstillet værktøjer ude i byen, og produktionen skulle foregå i lejede lokaler på Yderlandsvej 3, 1. sal ude i Sundby på Amager. I maj 1949 flyttede de ind med svingpresse og slibemaskiner fra Koefoed´s knibtangsfabrik, samt syv brugte maskiner erhvervet hos AEG Telefunkenfabrik på Finsensvej, til en samlet investering på 8.925 Kr.

Koefoed´s to tidligere medarbejdere flyttede med til den nye virksomhed, og Erik Andersson blev værkfører. Han var den mirakelmand, som kunne få enhver gammel maskine til at makke ret, og utallige var hans historier fra de svenske ødemarker. Intet kunne slå Andersson ud, skønt produktionsforholdene var besværliggjort af, at pladerne skulle hejses op på 1. sal - en af gangen med en håndtalje uden på huset.

Egenproduktion

I løbet af de næste 6 år blev der som hovedprodukt fremstillet 10.000 vægte, og disse blev solgt gennem isenkræmmerne over hele landet formedelst 22 kroner. Produktionen blev i 1952 udvidet med stempelringsaftagere til dieselmotorstempler, der var opfundet og patenteret af Hougaards studiekammerat Anders Østergaard, som var hovedkonstruktøren af de store totaktsskibsmotorer på B&W.

Via en forbindelse i forsvaret konstruerede Hougaard et pejleinstrument til luftmeldetjenesten, som bruges den dag i dag - 45 år efter det blev fremstillet hos Hougaard & Koefoed. Godt kram. Man tog sig af alt, hvad man havde maskiner til. I flæng kan nævnes skopudsemaskiner, der var opstillet på S-togsperronerne, skærme til Brødrene Vestergaard´s gaffeltrucks og mange andre ting til vidt forskellige brancher. Man forsøgte sig med egenproduktion til Tektum køkkenet, hvor der bl.a. indgik fejebladsholdere og støvsugerslangekroge.

Der blev også fremstillet 10.000 legetøjsskilderhuse, som Hougaard havde opmålt inde på Amalienborg slotsplads med stor risiko for at blive anholdt. De samme skilderhuse kan nu købes som antikt legetøj for flere hundrede kroner stykket.

Efterkrigstiden

Det var vanskeligt at starte virksomhed efter krigen. Materialer var rationerede, og det var umuligt at fremskaffe blank plade, så man måtte selv bejdse sort plade i et syrekar for at få noget, der kunne bruges. At købe noget så simpelt som en skruetrækker var et problem, og nye maskiner kunne ikke opdrives. Amerikanerne forsøgte at sætte Europas industrier i gang med Marshallhjælpen, og en del af firmaets håndværktøjer stammede herfra.

Arbejdstiden var 48 timer om ugen, 8 timer hver dag, også om lørdagen. Lønnen for en ufaglært var 2 kroner i timen. Den samlede ferie var på tre uger , og der var ingen sygedagpenge eller arbejdsløshedsunderstøttelse. De første år kørte firmaet med underskud, og der måtte optages lån for at komme videre. Der var 5-6 ansatte de første mange år. Hougaard tog sig af produktionen, og Koefoed klarede regnskaberne. Det kneb med at få det til at løbe rundt, og man ledte efter et egnet produkt til egenproduktion.

Underleverandør

Det skulle blive som underleverandør i pladebearbejdning, at firmaet kom i vækst. Struers Kemiske Laboratorium lå længere nede ad vejen, og i 1951 var de på jagt efter nogen, der kunne lave pladearbejde. Udfordringen blev taget op, og Hougaard eksperimenterede sig frem til et sæt bukkeformler for udfoldning, der muliggjorde fremstilling af pladearbejde med en nøjagtighed, der var ukendt på den tid. Vi bruger de samme formler den dag i dag, 50 år efter.

Yderligere fandt Hougaard og Koefoed på et koordinatværktøj til påbygning på en ekscenterpresse, så man med et simpelt stiftsystem kunne få anbragt hullerne i den rette afstand fra pladekanterne, og dermed pladsere hullerne præcist. Den første faktura til Struers er fra 5/10 1951 og lyder på 72,00 kroner. Herefter gik det fremad med Struers som hovedkunde. De forstod at udnytte den opnåede præcision i deres kabinetskonstruktioner. Forretningen voksede og dermed medarbejderstaben, så det var på tide at gøre noget drastisk.

Byggeriet på Naverland

Hougaards studenterkammerat tegnede en fabrik på 1000 m2 ude i det nye industrikvarter, Albertslund Industricentrum, det senere Hersted Industripark. I oktober 1965 flyttede firmaet ud i den nyopførte fabrik på Naverland 30. Der var ikke brug for mere end det halve hus, så resten af bygningen blev lejet ud til truckfirmaet Agner Nielsen. Firmaet udviklede sig de følgende år som underleverandør af pladearbejde, og kunderne øgede kravene til produktionsapparatet.

Generationsskifte

I begyndelsen af halvfjerdserne kneb det med at følge op på succesen. Kapaciteten blev for lille, og kunderne gjorde vrøvl over leveringstiderne, som nærmede sig et år for en prototype. Det blev for meget for Struers. I 1973 tilbød de Hougaard og Koefoed at købe firmaet, da de gennem længere tid forgæves havde forsøgt at finde andre, der kunne levere kvalitetspladearbejde. Hensigten var, at fravriste firmaet dets hemmeligheder, for så efter et tidsrum at overtage ledelsen med de to indehavere på aftægt. Det var ikke de to grundlæggeres mening, og Struers´ driftsleder Yrril foreslog i stedet, at H&K skulle ansætte Morten Grunnet, lære ham pladearbejdets ædle kunst og optage ham som kompagnon, når tiden var moden.

Den 1/6 1974, 26 år efter firmaets start, begyndte Morten Grunnet i firmaet på Naverland, med fire ansatte samt en tilknyttet selvstændig værktøjsmager, Erik Mogensen, som fremstillede lokkeværktøjerne efter Hougaards tegninger.

Der er nok at tage fat på. Vi skal have flere kunder og moderniseret maskinparken.

Fremtid

"Som 2. generation har jeg været vidne til halvdelen af de forløbne 50 år og overværet en stadig stigende strøm af tanker, mennesker og maskiner ind og ud af de stadig voksende rammer. Vi styrer udviklingen mod fælles mål, og ønsker at 3. generation fastholder virksomhedens menneskelige islæt, som er overleveret os af grundlæggerne, Poul Hougaard og Thorkild Koefoed."

Morten Grunnet.

Milepæle

• Marts 1976 - Martin Nørgaard fra Struers, bliver ansat som værkfører.
• Januar 1977 - Morten Grunnet bliver medinteressent i selskabet.
• Januar 1979 - Køber vi en brugt Di Acro masterstyret lokkemaskine.
• Marts 1979 - Konstruerer vi en 60 tons kantpresse, bygget hos Stenhøj Hydraulik.
• Juni 1980 - Køber vi den første NC styrede revolverstanser, VT-19.
• Januar 1983 - Firmaet omdannes fra I/S til A/S.
• Februar 1984 - Vores første AMADA revolverstanser, Pega-344 Q.
• August 1984 - EDB indføres til programmering.
• Juni 1985 - 60 tons SPH kantpresse fra AMADA.
• November 1986 - Udvidelse fra 600 til 1000 m2 og ombygning af Naverland 30.
• Februar 1987 - Vores anden AMADA revolverstanser, Pega-345 King.
• August 1988 - Udvikling af materiale- og produktionsstyringssystemet PLANIT.
• September 1993 - ISO-9002 Certificeret.
• September 1993 - Overtagelse af Brüel & Kjærs pladeafdeling.
• Oktober 1993 - Indflytning på Malervangen.
• December 1994 - Indflytning i kontorbygning.
• August 1996 - AMADA Laser.
• Marts 1998 - Overtagelse af hal 4.
• December 1998 - 50 Års jubilæum.