Kvalitet som adelsmærke
Vores styrke er at kombinere resultatet af den enkelte medarbejders faglige og personlige kvalifikationer og af medarbejdernes engagement og motivation, i samspil med et avanceret ERP system og en kvalitetsledelse der fordrer en risikobaseret tilgang til alle vores processer.
Vores mange års erfaring i branchen og kendskabet til kunder og forskellige produkter, medvirker til at vi kan differentiere kvaliteten i forhold til kunden og det enkelte produkt, hvilket gør at vores kvalitetsledelse opleves som en økonomisk gevinst af vores kunder, fordi blandt andet reklamationer og produktionsstop elimineres og den enkelte kunde som følge heraf, får en højere rentabilitet på deres produkter.
Kvalitetspolitik
Den fortsatte kvalitetspolitik for Hougaard & Koefoed er at levere en høj kvalitet og en professionel service for at sikre opfyldelsen af alle kundekrav. HKs præstationer skal sikre at vi bibeholder et stærkt kundefokus og en høj effektivitet, samt en fortsat opfølgning på rentabilitet inden for organisationen.
Topledelsen er forpligtet til:
- At Kvalitetsledelsessystemet lever op til dagligdagen og kravene i ISO 9001:2015.
- At HK har en politik om at fremme løbende forbedringer og sætter kvalitetsmål i overensstemmelse med ISO 9001:2015. Disse mål skal sætte fokus på de risici og muligheder, som er bestemt af topledelsen.
Hougaard & Koefoed er ISO 9000 certificeret
Hougaard & Koefoed har siden 1993 været ISO 9001 certificeret af Bureau Veritas – senest i henhold til den nye standard ISO 9001:2015.
For Hougaard & Koefoed betyder det, at vi kan styre og konstant forbedre vores service, ordrehåndtering og produktion på alle niveauer.
For vores kunder betyder det, at produkterne er af høj og ensartet kvalitet, så man ikke behøver indgangskontrol af vores leverancer, hvilket vi har flere eksempler på blandt vores kunder.
Kvalitetsstyring
Hougaard & Koefoed lægger vægt på, at kvalitetsstyringen gennemføres i alle led af produktionsforløbet fra ordrehåndtering til slutkontrol inden forsendelse af varen til kunden.
Alle medarbejdere er ansvarlige for at sikre kvaliteten af eget arbejde, og opstår der afvigelser i forbindelse med en opgave, sikres det effektivt at afvigelsen rettes, og at afvigelsen ikke opstår igen ved en senere ordre.
Der gennemføres løbende kontrol i alle processer, og alle varer bliver kontrolleret i kvalitetsafdelingen inden forsendelse til kunden. Kontrollen gennemføres enten som 100% kontrol eller ved stikprøveudtagning afhængigt af de fremstillede emner og anvendte processer ved fremstillingen.
Hougaard & Koefoeds kvalitetsstyringssystem er naturligt indarbejdet i det daglige ledelsessystem, og der foretages løbende ajourføring af processer og procedurer for at sikre en fortsat udvikling af systemet. Det er ligeledes vigtigt at sikre, at kunderne får leverancer af ensartet høj kvalitet, samt at leveringssikkerheden ligger på et meget højt niveau.