Stansning af metal

Udstansning af metal ved Hougaard & Koefoed

Hos Hougaard & Koefoed tilbyder vi specialiserede løsninger inden for udstansning af metal, også kendt som stansning eller revolverstansning. Udstansning er en spånløs bearbejdningsproces, hvor metalplader formes ved hjælp af et specialværktøj i en stansemaskine med skærende kanter. Denne proces muliggør fremstilling af præcise og komplekse emner som et fordelagtigt alternativ til laserskæring, særligt for mellemstore og større produktions-serier.

Hvorfor man skal vælge HK

Hos Hougaard & Koefoed har vi mange års erfaring med stansning af metal, og vores fokus er altid på kvalitet, præcision og høj kundetilfredshed. Vi har specialiseret os i at levere skræddersyede løsninger, der opfylder vores kunders behov. Ydermere kan Hougaard & Koefoeds moderne produktionsfaciliteter og avanceret teknologi effektivt håndtere både små og store produktionsserier.

Hvordan foregår udstansning af metal?

Udstansning af metal udføres ved hjælp af hydrauliske eller mekaniske presser i stansemaskiner. I modsætning til laserskæring, hvor skærehovedet bevæger sig hen over materialet, er det her metalpladen, der bevæger sig inde i maskinen og positionerer sig under det skærende værktøj. Stansemaskinen benytter et eller flere stanseværktøjer, der består af en over- og en underdel. Overdelen er et stempel med den ønskede form, og underdelen er en matrice, der passer til stemplet. Når stemplet presser materialet ned i matricen, skæres det igennem metalpladen ved værktøjets kant.

Materialevalg til udstansning

Udstansning i metal kan udføres i mange forskellige materialer, dog kun op til en vis tykkelse, som afhænger af både materialet og maskinens kapacitet. Hvis emnet er tykkere end hvad maskinen kan klare med udstansning, kan laserskæring være et godt alternativ.

Materialer til udstansning:

  • Stål og rustfrit stål
  • Aluminium
  • Kobber
  • Jern

Få en uforpligtende snak

Kontakt os for en uforpligtende snak, hvis du har spørgsmål til os, eller du har en konkret opgave vi kan hjælpe dig med.

Eksempler på anvendelse af udstansning af metal

Et konkret eksempel på brugen af stansning i metal er bilindustrien. Her anvendes stansning til at fremstille karosseridele som døre, paneler og understel. Disse komponenter kræver stor nøjagtighed og ensartethed, hvilket stansning effektivt leverer. Stansning muliggør produktion af store mængder af disse dele hurtigt og til en lavere pris end mange andre fremstillingsmetoder.

Et andet eksempel er inden for elektronikindustrien, hvor stansning bruges til at producere komponenter som metalhuse til computere, mobiltelefoner og andre elektroniske enheder. Disse huse kræver præcise udskæringer og bøjninger for at sikre, at de kan rumme de følsomme indre komponenter korrekt. Stansning sikrer, at hver enhed er identisk, hvilket er afgørende for elektronikkens pålidelighed og funktion.

Derudover anvendes stansning i produktionen af husholdningsapparater. Dele til køleskabe, ovne og vaskemaskiner stanses ofte af metal for at sikre holdbarhed og præcis pasform. Eksempelvis kan metalplader stanses og formes til de specifikke størrelser og former, der kræves for apparatets funktion og design.

Fordele ved udstansning af metalemner

Udstansning er særlig fordelagtig til fremstilling af komplekse emner med mange detaljer.
Derudover er stansning også velegnet til materialer, der ikke tåler varmepåvirkning fra laserstråler, og det er den mest effektive løsning til at udforme mange huller samt huller, der sidder tæt sammen.

Stansning af metal har mange fordele, der gør det til en rigtig god metode til metalbearbejdning. For det første er præcisionen en stor fordel – vi kan lave meget nøjagtige snit og detaljer, hvilket er vigtigt, når du har brug for komplekse og præcise dele. Derudover er stansning effektiv, da det hurtigt kan producere store mængder ensartede dele. Dette gør det til et ideelt valg, når der er behov for stor produktion, samtidig med at det sparer tid og penge. Dog er udstansning mest omkostningseffektivt ved mellemstore og store serier, hvis produktionen kræver specialværktøj, som fremstilles specifikt til det enkelte emne.

 

Prototyper

Skal du have fremstillet en prototype? Hos Hougaard & Koefoed kan vi også hjælpe med udviklingen af prototyper. Har du for eksempel allerede en tegning klar af det færdige produkt, kan vi arbejde ud fra den og udarbejde filer til maskinerne. Hvis ikke, kan en af vores erfarne ingeniører og maskinteknikere hos Hougaard & Koefoed tegne og designe en stansefil, som vi kan stanse emnet ud fra.

Stansning i metalbearbejdning hos Hougaard & Koefoed

Hos Hougaard & Koefoed tilbyder vi stansning af høj kvalitet og med høj præcision, uanset om vi skal udføre små eller store opgaver. Vores fleksible tilgang gør os i stand til at løse mange forskellige projekter og imødekomme behovene fra forskellige industrier, uanset om de er enkle eller komplekse. Vi sikrer kvaliteten i hele produktionsprocessen, fra start til slut.

Du er velkommen til at kontakte os

Hvis du har brug for mere information om vores tjenester inden for bearbejdning af metal såsom lasersvejsning, rørlaserskæring eller kantbukning eller hvis du ønsker rådgivning til et specifikt projekt, så er du altid mere end velkommen til at kontakte os for at høre mere om hos Hougaard & Koefoed.

Så overvejer du at starte en produktion, der kræver udstansning af metal, eller mangler du rådgivning til prototyper? Så kontakt os allerede i dag og modtag professionel hjælp og rådgivning.

Scroll to Top